Kystsikring: Danmarks sidste skanse mod erosion 

Hvert år skal Lemvig Kommune lægge syv millioner kroner til side for at sikre de små byer nær Vesterhavet mod oversvømmelser og erosion, og meget tyder på, at dette tal kun vil stige i fremtiden. 

Af Elias August Eliasson (31216) og Frederik Nees Hviid (31198) 

Danmark er et af de lande i verden, hvor kysten fylder mest af den samlede omkreds. Der er sammenlagt en kyststrækning i Danmark på 8.750 km kyst, der omkranser landet. Intet sted i landet er der mere, end 52 km til havet, men i fremtiden kan afstanden blive kortere. Især på den jyske vestkyst er øjnene rettet mod havets stærke kræfter, som hele tiden truer med at tage kysten med sig ud, efter bølgerne har ramt.  

Det anslås, at Danmark hvert år mister i gennemsnit to meter kyst til havet. Dette er ikke noget nyt, men i en tid, hvor klimaforandringerne og stormene bliver kraftigere, så er kysterne blevet mere udsatte. Specielt er det vestkysten, der har de største udfordringer med erosionen, det er ikke noget nyt, at de har det, men erosionen er blevet kraftigere igennem de seneste år.  

“Erosion af vores kyster er et problem, som kun er blevet større i de seneste år. Den negative udvikling i blandt andet nødvendigheden af sand kommer særligt, når klimaforandringer får vandstanden til at stige,” Siger Peter Frigaard, lektor ved Aalborg Universitet. 

Kronisk og akut erosion Eksperter påpeger at der findes to primære former for erosion, hvilke kaldes kronisk og akut. Den kroniske erosion er den daglige erosion, der sker hele tiden, når bølger, vind og havstrømme gradvis fjerner sand fra strande og kyster, og tager dem med ud i havet. Det forekommer typisk over store områder og ændrer gradvist og langsomt landskabet.   Den akutte erosion sker modsat hurtigt og intensivt. Det er de samme kræfter, der er på spil som ved kronisk erosion. Dog er det i en voldsommere grad. Det vil sige, at den akutte erosion oftest sker, når vejrforholdene er ekstreme, hvilket kunne være ved orkaner, storme og ved kraftige regnskyl.  Kilde: Peter Frigaard, der er Lektor for Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Lemvig Kommune betaler syv millioner kroner til kystsikring 

En af de kommuner, der årligt kæmper med erosion og oversvømmelser, er Lemvig Kommune. Kommunen ligger helt ud til kysten og har flere små bysamfund, der ligger i risikozonen for at blive ramt af erosion. Lokalpolitiker og medlem af Miljø- og Teknikudvalget i Lemvig kommune, Chris Olesen (V), fortæller, hvordan kommunen hvert år lægger mange ressourcer til kystsikring.  

“Vi bruger cirka 7 millioner kroner i kommunen om året på at bidrage til festen. Vi er omkring 20.000 borgere i kommunen, så det ender med at blive cirka 350 kroner pr. borger, vi bruger til kystsikring, og det ses ikke ret mange andre steder i Danmark,” fortæller Chris Olesen.  

Til trods for, at Lemvig Kommune hvert år bidrager med 7 millioner til kystsikringen, er det stadig ikke nok. Michael Rasmussen er projektleder hos Kystdirektoratet og styrer kystsikringen på vestkysten. Ifølge ham gør de meget for at sikre kysten ud mod Vesterhavet, men det kan de kun, fordi der er nogen, der er villige til at betale for det.  

Hvert femte år bliver der forhandlet en femårig aftale mellem Folketinget og de udsatte kommuner omkring midler til kystsikring. Kystdirektoratet har igennem de seneste år fået 200 millioner kroner til at sikre den mest udsatte del af Vestkysten, hvor Michael Rasmussen har været i spidsen for at fordele pengene rigtigt. Den strækning, som han skal formidle de 200 millioner på, strækker sig fra Lodbjerg til Nymindegab. Dette er en strækning på ca. 110 kilometer.  

Chris Olesen påpeger også, hvor vigtig kystsikringen er for byerne i Lemvig kommune. Byen Thyborøn, der ligger helt ud til vandet, er en af de byer i kommunen, der er mest udsat, da den ligger meget lavt i forhold til andre byer på den jyske vestkyst. Havnen er meget tæt på at stå i vatter med det kraftige Vesterhav. 

“Det er sindssygt nødvendigt at lave kystfodring, for hvis ikke man gør det, så er der en tilbagerykning på 7-8 meter om året her i kommunen,” fortæller Chris Olesen 

Nødvendigheden som Chris Olesen beskriver, er han ikke alene om at mene. 

“Det er nødvendigt ja. Hvis ikke vi sikrede vores kyster, ville der både være bysamfund og sommerhusområder der forsvinder. Det siger sig selv, at det ville være problematisk for folks levevis,” siger Peter Frigaard som er lektor ved Aalborg Universitet. 

Lemvig kommune skal ikke betale alle pengene selv, men de tages af en pulje, som ellers ville skulle bruges til noget andet. 

“Vi skal lave nye anlæg, for 22 millioner om året, og det er derfra, de 7 millioner kommer om året, så det indskrænker vores muligheder andre steder,” siger Chris Olesen. 

Michael Rasmussen fortæller, at de fra 1. maj til 30. september foretager sandfodring og kystsikring i denne periode, da det er den tid på året, hvor vejret ikke er en forhindring i forhold til kystsikring. En strandfodring, som er den hyppigste form for kystsikring, koster en million kroner i døgnet for to skibe, der pumper sand op på de danske kyster, når de har fartøjene ude.

Stigende sandforbrug koster flere penge 

Det, som er kommunernes og Folketingets store hovedpine, er, at erosionen tager mere kyst for hvert år. Kystdirektoratet udkom i 2015 med en kystanalyse, der viser, at havet fra 2015 til 2065 vil tage 64 meter kyst. Dette sætter dermed krav til, at kystsikringen skal intensivere sandmængden på den danske vestkyst. Langs vestkysten er der en strækning på 110 kilometer som løber fra Lodbjerg til Nymindegab, som Michael Rasmussen er projektleder på at sikre. På hele denne strækning pumpes der årligt 4.000.000 kubikmeter sand ind. 

Lemvig kommune er et af de steder, hvor der er et stort fokus på at sikre kysten. Én af strækningerne i kommunen er på Harboøre Tange. Denne strækning er cirka 2,8 kilometer lang. Alene i 2023 er der blevet pumpet 557.000 kubikmeter sand ind på denne strækning alene. 

“Frem til 2020 pumpede vi cirka 2.000.000 kubikmeter sand ind på de 110 kilometer fra Lodbjerg til Nymindegab, men i 2021 fordoblede vi det til 4.000.000 kubikmeter, da det var nødvendigt, grundet blandt andet den stigende vandstand,” siger Michael Rasmussen. 

Noget kunne tyde på, at prisstigningen grundet havets højde ikke er sidste gang. Ifølge en artikel fra klimatilpasning.dk kan verdenshavene stige mellem 30-60 cm frem mod slutningen af århundredet. 

Det er dog ikke bare Danmarks stigende forbrug af sand, der har skabt problemer. Michael Rasmussen beskriver også, hvordan verdenssituationen kan påvirke de danske strande. 

“For et par år siden, da der skulle bygges kunstige øer i blandt andet Dubai, steg prisen på skibene, som har til job at pumpe sandet op på strandene. Det betød, at vi pludselig ikke kunne få lige så meget sand pumpet ind, som vi ellers normalt ville,” siger Michael Rasmussen.

Strandfodring Strandfodring er en metode til at beskytte kysten, hvor man tilfører store mængder sand til en strand eller kystlinje. Formålet med strandfodring er at genskabe eller forstærke stranden for at beskytte kysten mod erosion. Under en strandfodringsproces pumpes sandet ofte op fra havbunden, ved at man sænker store rør ned, som kan sprøjte sandet op. En anden mulighed er, at transporteres fra andre steder og spredes langs stranden, hvilket blandt andet kan gøres med skibe, som kan grave op fra sandbunden et andet sted. Dette bidrager til at skabe en bredere og højere strand, som er bedre i stand til at absorbere energien fra bølgerne.

Sandfodring er det stærkest tilgængelige middel 

Lige nu må de mere holdbare løsninger vente på sig. Der er i dag ikke nogen løsningsmetoder, der har en længere holdbarhedsdato, end dem, der er i forvejen. Her forklarer Peter Frigaard, at sandfodring er den bedste løsning lige nu. Han påpeger også, at høfderne i dag ikke stopper erosionen, men bare skubber det videre til naboen. Dermed giver høfderne bare erosionen videre til nabostranden.  

“Det er som en koncert, hvor det småregner, men hvis du slår en paraply op, så bliver naboen meget mere våd, da naboen får både din regn fra paraplyen, men også sin egen. Hård kystsikring eksporterer erosionen til naboen,” siger Peter Frigaard 

Dermed fortæller Peter Frigaard, at det arbejde som Michael Rasmussen laver, er den bedste mulighed for at sikre Vestkysten fra at forsvinde, og dermed sørger for, at de indbyggere, der lige nu kun har 52 km til kysten, undgår at få en mindre distance til kysten.  

Til trods for, at Peter Friggard mener, at strandfodring er den bedste mulighed, er han dog ikke helt enig i, hvordan det gøres. Han mener blandt andet, at det er problematisk, hvordan det er op til kystdirektoratet og politikerne at værdisætte alt bag vores kyster, og dermed er med til at bestemme, hvilke dele af landet vi værdsætter mest.